Teoretikere og begreber – Alle religioner
Religionskritik – præmoderne, moderne og postmoderne
Religionskritik er kritik af religionerne.
Ø
Indefra (kristen om kristendommen, Fx Luther)
Ø
Udefra (Fx Muslim om kristendommen)
|
Præmoderne
(1500-tallet)
|
Moderne (1700-tallet)
|
Postmoderne (
1960’erne)
|
|
- Man gør hvad der står i de hellige tekster
- Man argumenterer (man forsvarer) ud fra den hellige tekst.
- Ofte bogstavelig fortolkning
|
- Starter i oplysningstiden får ny viden pga. videnskaben
- De kristne kritiserer moral og videnskaben.
- Omvendt kritiserer religionskritikerne religionens manglende evne til at sige noget om videnskab og moral
- Enten-eller-tænkning
|
- Religion får sit comeback
- En blanding af religion og videnskaben.
- Religion giver tryghed
- Religion bliver udviklet
- Ikke stærk kritik af religion
- Håb om at religionerne mødes
|
”www.religionskritik.systime.dk
à
Introduktion à
overblik over religionskritik (læs mere)”
Nietzsche = moderne religionskritik
Émile
Durkheim (1858-1917)
- Individet i baggrunden, fællesskabet skaber religionen.
- Religion binder og styrker
fælleskabet
- Religion og fællesskaber styrker ”gruppen”
- Effervescence betyder ” sprudlen eller
overstadighed” . Det der betegner effervescence er at det beskriver den
særlige stemning og samhørlighed, der kan opstå under ritualer ( et eksempel
som ikke er religiøs kunne være stemningen, som kan opstå under en koncert
eller en fodboldkamp ) Da ritualer har symbolsk betydning, deltagerne i
ritualerne tage den rituelle samhørighed med sig i deres daglige liv. Men til
forskel fra de ikke religiøse ritualer er det de religiøse institutioner, som
hjælper til med at opretholde ritualets vigtighed. Den særlig stemning og følelse
der opstå under både religiøse og ikke religiøse fælleskabe. Kan
også være fodboldkampe eller koncerter. Samfundet ”bruser” over - Durkheim
sammenligner det med champagne.
- ”Ligeglad” med troen på en måde, men går mere op i
religionens funktion à
binder fællesskabet sammen.
Max
Weber (1864-1920)
- Han mente at det er individet og individets handlinger,
altså den enkle aktør er den som skaber religionen.
- Weber var optaget af at forstå Individets
handlinger som rationelle og meningsskabende.
- Menneskets handling er rationelt/fornuftigt fordi man selv
vil nogle ting.
- Individets forhold til religion.
- Bestemte
mennesker/ledere får tildelt karisma. (Karisma = Man tillægger/giver en bestemt
person en særlig autoritet.)
-
Religionen udvider sig, og at det er individerne der gør det.
- Weber
kan forklare religionsudvikling.
Samuel Huntington (1927-2008)
- Kan forklare: Civilisationernes sammenstød
- Der findes nogle objektive elementer: Sprog, historie,
tradition og instruktion
- 7 (måske 8) civilisationer:
- Latinamerikansk
- Slavisk ortodoks
- Hinduistiske
- Vesten à Sekulært (staten der
bestemmer)
- Kongfuzianske/Sinic
- Japanske
- Islamiske à Sharia (gud bestemmer)
- (Afrikanske)
- Disse forskellige civilisationer er li med forskellige religioner.
”jo
tykkere stregen er jo større er konflikten”
.jpg)
Fukuyama (1952)
- Lige efter den kolde krig (1989)
- Kommunismens mur(Berliner muren) er faldet, kommunismen
taber à
Vi slår (hele verdenen) med liberalismen!
- Fukuyama tog altid fejl, han var modstander af
Huntington
Deprivationsteori
- Deprivations teorien forklare hvorfor folk bliver
religiøse
- Deprivationer er mangler
- Man har et underskud af et eller andet, her går religionen
ind og reder dig
Socialisations teorien
- Man socialiserer sig ind i en religion, fx via forældre
eller skole. Man bliver påvirket af omverdenen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar