onsdag den 25. marts 2015

Opsamling religionsteoretikere

Teoretikere og begreber – Alle religioner


Religionskritik – præmoderne, moderne og postmoderne

Religionskritik er kritik af religionerne.

Ø  Indefra (kristen om kristendommen, Fx Luther)
Ø  Udefra (Fx Muslim om kristendommen)

Præmoderne (1500-tallet)
Moderne (1700-tallet)
Postmoderne ( 1960’erne)
- Man gør hvad der står i de hellige tekster
- Man argumenterer (man forsvarer) ud fra den hellige tekst.
- Ofte bogstavelig fortolkning
- Starter i oplysningstiden får ny viden pga. videnskaben
- De kristne kritiserer moral og videnskaben.
- Omvendt kritiserer religionskritikerne religionens manglende evne til at sige noget om videnskab og moral
- Enten-eller-tænkning

- Religion får sit comeback
- En blanding af religion og videnskaben.
- Religion giver tryghed
- Religion bliver udviklet
- Ikke stærk kritik af religion
- Håb om at religionerne mødes
”www.religionskritik.systime.dk à Introduktion à overblik over religionskritik (læs mere)”

Nietzsche = moderne religionskritik

        
         Émile Durkheim (1858-1917)
 

- Individet i baggrunden, fællesskabet skaber religionen.
- Religion binder og styrker fælleskabet
- Religion og fællesskaber styrker ”gruppen”
- Effervescence betyder  ” sprudlen eller overstadighed” .  Det der betegner effervescence er at det beskriver den særlige stemning og samhørlighed, der kan opstå under ritualer ( et eksempel som ikke er religiøs kunne være stemningen, som kan opstå under en koncert eller en fodboldkamp ) Da ritualer har symbolsk betydning, deltagerne i ritualerne tage den rituelle samhørighed med sig i deres daglige liv. Men til forskel fra de ikke religiøse ritualer er det de religiøse institutioner, som hjælper til med at opretholde ritualets vigtighed. Den særlig stemning og følelse der opstå under både religiøse og ikke religiøse fælleskabe. Kan også være fodboldkampe eller koncerter. Samfundet ”bruser” over - Durkheim sammenligner det med champagne.
- ”Ligeglad” med troen på en måde, men går mere op i religionens funktion à binder fællesskabet sammen.



            Max Weber (1864-1920)


- Han mente at det er individet og individets handlinger, altså den enkle aktør er den som skaber religionen.
- Weber var optaget af at forstå Individets handlinger som rationelle og meningsskabende.
- Menneskets handling er rationelt/fornuftigt fordi man selv vil nogle ting.
- Individets forhold til religion.
- Bestemte mennesker/ledere får tildelt karisma. (Karisma = Man tillægger/giver en bestemt person en særlig autoritet.)
- Religionen udvider sig, og at det er individerne der gør det.
- Weber kan forklare religionsudvikling.




                  Samuel Huntington (1927-2008)

 
- Kan forklare: Civilisationernes  sammenstød
- Der findes nogle objektive elementer: Sprog, historie, tradition og instruktion
- 7 (måske 8) civilisationer:
- Latinamerikansk
- Slavisk ortodoks
- Hinduistiske
- Vesten à Sekulært (staten der bestemmer)
- Kongfuzianske/Sinic
- Japanske
- Islamiske à Sharia (gud bestemmer)
- (Afrikanske)
- Disse forskellige civilisationer er li med forskellige religioner.
                                                                                       ”jo tykkere stregen er jo større er konflikten”




                                                                                              








                         Fukuyama (1952)

 
- Lige efter den kolde krig (1989)
- Kommunismens mur(Berliner muren) er faldet, kommunismen taber à Vi slår (hele verdenen)  med liberalismen!
- Fukuyama tog altid fejl, han var modstander af Huntington



Deprivationsteori

- Deprivations teorien forklare hvorfor folk bliver religiøse
- Deprivationer er mangler
- Man har et underskud af et eller andet, her går religionen ind og reder dig

Socialisations teorien


- Man socialiserer sig ind i en religion, fx via forældre eller skole. Man bliver påvirket af omverdenen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar