Opsamling religionsteoretikere

Teoretikere og begreber – Alle religioner

Religionskritik – præmoderne, moderne og postmoderne

Religionskritik er kritik af religionerne.

Ø  Indefra (kristen om kristendommen, Fx Luther)

Ø  Udefra (Fx Muslim om kristendommen)

Præmoderne (1500-tallet)	Moderne (1700-tallet)	Postmoderne ( 1960’erne)
- Man gør hvad der står i de hellige tekster - Man argumenterer (man forsvarer) ud fra den hellige tekst. - Ofte bogstavelig fortolkning	- Starter i oplysningstiden får ny viden pga. videnskaben - De kristne kritiserer moral og videnskaben. - Omvendt kritiserer religionskritikerne religionens manglende evne til at sige noget om videnskab og moral - Enten-eller-tænkning	- Religion får sit comeback - En blanding af religion og videnskaben. - Religion giver tryghed - Religion bliver udviklet - Ikke stærk kritik af religion - Håb om at religionerne mødes

”www.religionskritik.systime.dk à Introduktion à overblik over religionskritik (læs mere)”

Nietzsche = moderne religionskritik

        

         Émile Durkheim (1858-1917)

 

- Individet i baggrunden, fællesskabet skaber religionen.

- Religion binder og styrker fælleskabet

- Religion og fællesskaber styrker ”gruppen”

- Effervescence betyder  ” sprudlen eller overstadighed” .  Det der betegner effervescence er at det beskriver den særlige stemning og samhørlighed, der kan opstå under ritualer ( et eksempel som ikke er religiøs kunne være stemningen, som kan opstå under en koncert eller en fodboldkamp ) Da ritualer har symbolsk betydning, deltagerne i ritualerne tage den rituelle samhørighed med sig i deres daglige liv. Men til forskel fra de ikke religiøse ritualer er det de religiøse institutioner, som hjælper til med at opretholde ritualets vigtighed. Den særlig stemning og følelse der opstå under både religiøse og ikke religiøse fælleskabe. Kan også være fodboldkampe eller koncerter. Samfundet ”bruser” over - Durkheim sammenligner det med champagne.

- ”Ligeglad” med troen på en måde, men går mere op i religionens funktion à binder fællesskabet sammen.

            Max Weber (1864-1920)

- Han mente at det er individet og individets handlinger, altså den enkle aktør er den som skaber religionen.

- Weber var optaget af at forstå Individets handlinger som rationelle og meningsskabende.

- Menneskets handling er rationelt/fornuftigt fordi man selv vil nogle ting.

- Individets forhold til religion.

- Bestemte mennesker/ledere får tildelt karisma. (Karisma = Man tillægger/giver en bestemt person en særlig autoritet.)

- Religionen udvider sig, og at det er individerne der gør det.

- Weber kan forklare religionsudvikling.

                  Samuel Huntington (1927-2008)

 

- Kan forklare: Civilisationernes  sammenstød

- Der findes nogle objektive elementer: Sprog, historie, tradition og instruktion

- 7 (måske 8) civilisationer:

- Latinamerikansk

- Slavisk ortodoks

- Hinduistiske

- Vesten à Sekulært (staten der bestemmer)

- Kongfuzianske/Sinic

- Japanske

- Islamiske à Sharia (gud bestemmer)

- (Afrikanske)

- Disse forskellige civilisationer er li med forskellige religioner.

                                                                                       ”jo tykkere stregen er jo større er konflikten”

                                                                                              

                         Fukuyama (1952)

 

- Lige efter den kolde krig (1989)

- Kommunismens mur(Berliner muren) er faldet, kommunismen taber à Vi slår (hele verdenen)  med liberalismen!

- Fukuyama tog altid fejl, han var modstander af Huntington

Deprivationsteori

- Deprivations teorien forklare hvorfor folk bliver religiøse

- Deprivationer er mangler

- Man har et underskud af et eller andet, her går religionen ind og reder dig

Socialisations teorien

- Man socialiserer sig ind i en religion, fx via forældre eller skole. Man bliver påvirket af omverdenen. 

FREDAG D. 13. MARTS 

Huntington - Civilisationernes sammenstød

Hvorfor civilisationerne støder sammen (s. 5)

Civilisationerne adskiller sig ved:

-    Historie, sprog, kultur og vigtigst religion (forskellige livssyn)

-       Adskiller sig i forholdet mellem befolkningen og staten - og hvorvidt der skal være sekularisering.

Verden er ved at bliver mindre – globalisering.

Guds revanche (s. 6)

Manglende lokal identitet à fundamentalistiske bevægelser.

Religion udfylder et tomrum – ”vende tilbage til rødderne” (pga. vestens domæne)

Afsekularisering – faktisk er stat og religion ikke adskilt. Tidligere var det ideologierne, der var i fokus, men i dag er det religion, der præger vores værdier verdenssyn.

Den tiltagende interaktion, som globaliseringen medfører, styrker civilisations-bevidstheden.

”Hvad er du?” (s. 7)

Eliten i andre ikke-vestlige civilisationer var tidligere vestliggjorte, og var uddannet i vestlige lande. I dag har dette ændret sig – nu er samfundets elite vendt tilbage til rødderne. Derimod er det i højere grad folket, der er vestliggjorte.

Mobilitet >< fastlåshed

-       ”Hvilken side er du på?” à Tidligere, hvor der var en klasse- og ideologisk konflikt, havde man mulighed for at skifte side og ændre mening.
”Hvad er du?” à du betegner, hvad du er ud fra kultur, værdier og religion (det der udgør civilisationerne) og dette kan man ikke ændre på.

Nationalitet >< religion (absolutter)

Man kan godt tilhøre to nationer, men det er meget vanskeligere at tilhøre to forskellige civilisationer.

Økonomisk udvikling (s. 8)

-       Økonomisk udvikling kan styrke civilisations-bevidstheden, men kun hvis der er fællesskab i forvejen(ex. EU, hvor medlemslandene har indgået et økonomisk samarbejde).

-       Forskelle kan være så store – selv på det samme kontinent – at samarbejde besværliggøres (ex. Kan Japan og Kina ikke fungere som samarbejdspartnere. Japan er et asiatisk land, men har sin egen civilisation, og kan i højere grad samarbejde med ex USA end Kina).

-       Efter den kolde krig overgår kulturelle ligheder i stigende grad ideologiske.

Os vs. dem (s. 9-10)

Muslimske lande(ikke-arabiske) opretter en organisation, hvor de indgår et økonomisk samarbejde.

-       Det er ikke sandsynligt, at de kan blive medlemmer af EU.

-       Det er med til at skabe et tydeligere skel mellem Europa og Mellemøsten.
Vesten vil fremme sine værdier om demokrati og liberalisme à dette sker via militær overlegenhed og økonomiske interesser.

Dette skaber et modstandsforhold fra andre civilisationer(ikke-vestlige). Ex en anti-amerikansk følelse i Mellemøsten.

Mikro plan: kontrol over territorium ved brudlinjer (voldelig).

Makro plan: kontrol over internationale institutioner for at fremme egen politik.

Værklæsning: ”Civilisationernes Sammenstød?” af Samuel P. Huntington, udgivet i Foreign Affairs, 1993

De første 5 sider

S.1: (l.14-16) De vigtigste konflikter vil fremover stå mellem nationer og grupper som tilhører forskellige civilisationer – Huntingtons afvisning af tidligere/rivaliserende forklaringsmodeller, herunder Fukuyamas teori om liberalismens sejr/historiens afslutning. Profeti à Model for fremtiden, selvopfyldende?    

S.2: Redegørelse for verdenspolitikkens udvikling. Historien har gennemgået nogle faser, hvor konflikterne har været mellem:

1. Nationalstater – fyrster/kejsere/enevældige monarker
2. Ideologier – Liberalisme, fascisme-nazisme, kommunisme (1. verdenskrig à den kolde krigs afslutning)
3. Civilisationer

S.3: (l.14-16) Definition af begrebet civilisation: ”Den højeste kulturelle gruppering af mennesker og den brede ramme for kulturel identitet, som mennesker har, når man ser bort fra det, der adskiller mennesker fra andre dyrearter.”

Der findes nogle objektive elementer:

·         Sprog

·         Historie

·         Sædvane

·         Institutioner

Desuden

·         Folkets subjektive selv-identifikation

Identitetsniveauer: Romer – Katolik – Kristen – Europæer – Vesterlænding. Civilisationen man tilhører er det bredeste identifikationsniveau.

S.4: (l.6-7) Civilisationen kan omfatte undercivilisationer og overlap – eks.

·         Den Vestlige Civilisation

o   Den Europæiske civilisation

o   Den Nordamerikanske civilisation

Fællestrækket for de to er religionen

S.5: Hvorfor vil konflikten fortsætte? – Dybe skel mellem civilisationerne:

(l. 6) Forskellen mellem civilisationerne kan koncentreres ned til: Religion.

(l. 7-9) Redegørelse for de områder hvor civilisationerne adskiller sig fra hinanden.

OBS. Forskelle indebærer ikke nødvendigvis vold

Konflikterne vil tage til pga. globaliseringen – interaktionen mellem civilisationerne er tiltagende.

Huntington- værklæsning

1. Hvilke to profeter nævnes i starten - hvordan omtales de?

- Muhammed

- Samuel Huntington à ham som har ”forudsagt ” at der vil være et sammenstød mellem civilisationer.

- de begge to bliver anset for at være profeter.
2. Hvorfor er 11. september ikke et tegn på store civilisatoriske sammenstød?

Før at det skal være et ”sammenstød” er det hele civilisationen som skal være imod. 9/11 tog størstedelen af muslimer afstand for handlingerne og derfor kan man ikke sige det er et sammenstød.
3. Hvorfor er Muhammed-krisen anderledes?

- Her var muslimske borgere, organisationer, stater og bevægelser enig om at man skal behandle Muhammed med respekt.
4. Hvad "konkluderer" Huntingtons støtter (s. 9 nederst)

- At Huntington har afvist den anden stor teori efter den kolde krig(Fukuyamas teori) at der vil være fred i verden.
5. Hvilken kritik er der fremført mod Huntington, bl.a. af Fukuyama?

- hvordan skal man definere en civilisation

- konflikterne foregår mere internt i civilisationerne en den enen mod den anden civilisation, fx borgerkrige, islamister mod demokrati.

- huntingtons teori er selvopfyldende profeti som har skabt en aggressiv amerikanske udenrigspolitik.

- En alt for skarp opdeling af civilisationerne.

På klassen:

Hvad kan Huntington svare på? - Baggrund for sammenstød ml. civilisationer?

- Overordnet gruppedeling --> overblik

- Teori om hvem, der vil "støde sammen" --> evt. vinder af det enkelte sammenstød

- 3. Verdenskrig? Hvilke begrænsninger ligger der i Huntingtons teori? - Interne konflikter i civilisationerne --> Kan ikke begrundes ud fra Huntington 

- Fælles værdier --> Det kommer til at gælde alle mennesker, da de vestlige værdier er universelle (Fukuyama) 

- Rivalisering (økonomisk) --> Huntington kan ikke forklare denne type rivalisering.  

- Globalisering --> Indvandring, gensidigafhængighed 

- Teorien om demokratier --> flere demokratier --> To demokratier har aldrig været i krig og lande der bliver demokratiske er stigende. 

- Det arabiske forår --> Brud med styret (bunder i kulturen) Kan både be- og afkræfte.