Radikalisering – er det islams skyld?
Gruppearbejde + fremlæggelser
· Din gruppe skal redegøre for det synspunkt, der kommer til udtryk i artiklen
· Indkredse, hvilken type islam, der bliver debatteret (traditionalisme, fundamentalisme, politisk islam). Argumentér med udgangspunkt i teksten/filmklippet, om der fremlægges løsningsforslag – hvilket svar/løsningsforslag gives der?
· Anvend til sidst noget af den erhvervede teori (tjek evt. bloggen som inspiration) som grundlag for at forstå problemstillingen på et dybere plan. Kan for eksempel Huntington, Glock, Marx mv. forklare baggrunden for problemet. Skriv, hvordan teorien kan bruges som grundlag.
· Hvad siger artiklen om “radikalisering” - er det islams skyld? Hvordan argumenteres der?
· Gør klar til fremlæggelse - Vær skarpe og præcise.
Lektiefrist: søndag middag
Inspirationsmateriale
Laura, Diana, Karo, Thea
· Krasniki
Karo: 1
Thea: 2
Laura: 3
Diana: 4
- Redegørelse
Interviewet med Ahmed Akkari (tidligere talsmand for islamisk trosamfund) er blevet sat i stand, da han har fortrudt hans indvirkning efter Mohammed tegningerne i år 2005. Her var Ahmed Akkari med til at skabe et større had til den danske befolkning, ved blandt andet at fremvise et billede af en mand i ført grisetryne og påstå at han udgav sig for at være profeten, det var ikke sandt og billedet havde intet med Danmark at gøre.
Interviewet starter ud med et tilbageblik fra deadline.
Ahmed Akkari fortæller hvordan hans sociale omgangskreds havde en stor indvirkning på ham, så stor at det overskyggede hans forståelse af ytringsfriheden. Intervieweren holder siden frem fra jyllandsposten for at høre hvad Ahmed Akkari i dag siger til den. Han mener at kampagnen har fejlet, der mangler ord/forklaring.
Ahmed Akkari er siden da blevet mere reflekterende. I år 2007 er han på en rejse i Libanon som chokere ham på grund af at det islamistiske samfund er så langt fra hvad han var vant til i det danske samfund. Derudover blev han mere oplyst gennem bøger, han læste blandt andet sociologi. Han adskiller det at være troende islamist og det at være troende muslim --> Troende islamist + demokrati er ikke muligt. Troende muslim + demokrati er muligt. Han beskriver sin egen tro som sin egen "forestilling" og giver udtryk for at han stadig er muslim.
Han slutter af med at fortælle om at det er en mulighed at sige "til" eller "fra" som muslim.
2.
- Type
- Tilbage i 2005, var Ahmed Akkari fundamentalist, han fulgte de gamle normer, og var meget imod afbildningen af Muhammed. Her havde han status som imam. Dog ændrede hans syn sig, og han ser islam anderledes. Han mener ikke længere at det fundamentalistiske syn er det rigtige. Nu har han en meget mere kritisk holdning til islam generelt. http://www.bt.dk/danmark/ahmed-akkari-presset-ud-af-danmark
- Løsning
- Akkaris løsning var at tage afstand til islamismen, og bevæge sig til en mere moderne udgave af islam.
Men hans videre løsning er sætte problemer under debat. Man skal kunne føle sig sikker, når man afslører noget om islam. fx Akkaris bog Min afsked med islamismen og Yayah Hassans kritiske digtsamling.
3.
- Social deprivationsteori → mangler en plads i samfundet. Ahmed Akkari er ung og naiv og drives ind i det islamiske miljø. Lever i et parallelsamfund(Socilisationsteorien af Charles Y. Glock → du tilhører den religion, som du omgives af i dit samfund).
- Gruppepress for at indlemmes i det islamistisk samfund (Durkheim - man følger fællesskabet)
- Ninian Smarts syv dimensioner (dogme) → Ahmed Akkari mente(da han var islamist), at en muslim blev bedømt til at være en “god troende” alt efter, om han/hun efterlevede islams dogmatik. (dogmatik = regler for, hvad man skal tro på for at blive betragtet som “rettroende”).
Ahmed Akkari rejste til Libanon, hvor han oplevede islamisme på dens “rigtige” grund.
- islam er anderledes på et fredeligt og demokratisk grundlag.
→ Fukuyama: den liberale verden kan rumme religioner.
→ Huntington: den vestlige verden og Mellemøsten er uforenelige → den vestlige islam(moderne muslimer) kan ikke forenes med den islam, som man ser i Mellemøsten.
Dette rejser spørgsmålet om, hvornår man er en troende muslim. Skal man være islamist og følge Koranen nøje, eller kan man fortolke? - Ahmed Akkari siger, at islamismen bygger på tolkninger.
4.
- I artiklen og videoen kommer radikalisering til udtryk ved at Ahmed Akkari tilbage i 2005 i forbindelse med de 12 Muhammed tegninger, var med til at antænde den vrede der var imod Danmark, fordi han ikke respekterede de meninger som blev ytret omkring Islam. Han mente ikke at den måde Muhammed blev udtrykt på hang sammen med hvad han som profet repræsenterede i Islams øjne.
- Ahmed Akkari rejste rundt i verden sammen med en delegation, hvor de medbragte Jyllandspostens Muhammed tegninger og en tegning som skulle forestille Muhammed med en grisetryne. Den tegning har vist sig ikke at have noget at gøre med Jyllandspostens tegninger og var formodentligt medbragt for at skabe en endnu større vrede mod Danmark og landets kritik overfor Islam.
- Den delegation som Ahmed Akkari var medlem af, var med til de voldelige hændelser der opstod, som fx at flere danske ambassader blev brændt ned og flere hundrede mennesker blev såret.
- Han har dog i dag fortrudt hans handlinger og har fået en forståelse for hvor vigtig ytringsfriheden er. Han mener også at sådan som verdenen er i dag, er der brug for at nogen sætter ord på den kritik som de har.
- Han mener at årsagen til at han ikke forstod det tilbage i 2005, var det miljø han befandt sig i dengang, indtil han stod i en situation hvor han indså at nogle islamister, som ikke er opvokset i samme omgivelser som muslimer lever under i Danmark, er egoistiske og misbruger den magt som de har opnået igennem deres religiøse positioner. Dette har gjort at han har ændret sit syn på islam.
· Hizb ut Tahrir
· Diverse muslimske organisationer
· Khader, Simon, Mads, Cecilie og Jacob
I artiklen bliver fundamentalisme kritiseret af bl.a. Naser Khader i en artikel indrykket i New York Times af the Gatestone Institute.
Khader er modernist, da han i artiklen siger muslimer bør “forlange globale menneskerettigheder, lighed mellem kønnene og fredelig sameksistens” - traditionelt vestlige værdier, som han sammenkæder med islam.
Khader opfordrer muslimer til at tage afstand fra fundamentalisme (der “ikke har nogen plads i moderne tide” og “bør derfor afvises”)
Teori: Præmoderne religionskritik - indenfor samme religion, men uenig om tolkning
Islam er ikke skyld i radikalisering, men islam bliver brugt til at legitimere en adfærd som ikke ifølge Khader er en del af islams natur.
Pundik
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/man-skal-ikke-goere-grin-med-det-sidste-araberne-har-tilbage
Frederiks gruppe - Enevoldsen, Casper, Jalil og Simon
Redergør for synspunkt:
“Man skal ikke gøre grin med det sidste araberne har tilbage” Herbert Pundik mener at Danmark bør fokusere på at vinde muslimernes tillid end at krænke dem med tegninger. Artiklen handler om Herbert Pundiks synspunkt på muhammedkrisen. Han mener ikke at det handler om ytringsfrihed, da terroristerne ikke forstår sig på ytringsfrihed siger han.
Type islam:
ig.
- Fundamentalisme bliver i højest grad debatteret, da invaderingerne fra arabiske lande til Danmark bringer fundamentalisternes had med sig. Denne had opstår når vesten indtræder militært i de arabiske lande. Hadet til vesten gør, at muslimerne kun hører fundamentalisterne og ekstremisteternes fortolkninger. Den fundamentalistiske debat kommer til frem, da de fundamentalistiske muslimer mener de har ansvar deres og samfundets morale. Dermed bliver den fundamentalistiske muslim straffet ved dommedag, hvis han/hun ikke løser det samfundsmæssige problem, altså Muhammed-tegningerne. Dj
- Løsningen er ifølge Herbert Pundik, det modsatte af karikaturtegninger. De krænkende tegninger skaber en kulturkløft (huntington) mellem muslimerne og danskerne. Dermed mener Pundik, vi skal lade være med at træde på dem der ligger ned, og stoppe Muhammed-tegningerne.
Kobling til teori: Drøm
Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød skabes når vestens ytringsfrihed bliver vigtigere end ønsket om fred. Pundiks holdning til denne konflikt er, at vesten bringer muslimernes had frem, ved at trampe på dem via Muhammed-tegningerne. Ytringsfriheden skaber også en kulturkløft mellem vesten og den islamiske civilisation. Ifølge artiklen skabe kulturkløften når de vesten sætter deres ytringsfrihed højere end deres sikkerhed, hvilket de fundamentalistiske muslimer ikke forstår.
