Religion 21/4-2015 (Guru elev forhold + Kastesystemet)

Side 74-77

Upanishaderne: (at sidde hos)

- Personlig frelse

Manus Lovbog: (Sammenligning med Sharia)

- Regelsamling

- Drenge skal forlade sit hjem og opsøge en guru.
--> Perspektivering til Matt. Kap. 19.

Hierarki:

- Tydeligt hierarki mellem guru og elev

Ashram:

- Religiøst kollektiv

- Ofte hjem for en guru

- I nogle tilfælde centreret om guruen

- Stor mangfoldighed

Organisation:

- Organiseret omkring et tempel

Hare Krishna: 

- Grundlagt i 1966

- Åbenhed overfor konvertitter

- Konservativt grundsyn

- Populær i vesten

- Dyrkelse af Krishna (opretholderen)

Kastesystemet (side 100-106)

1. Hvilke to lag består kastesystemet af, og hvad er den grundlæggende forskel i mellem dem?
   - Varna: De fire øverste kaster. De er konstante og ændres ikke med tiden --> Det er ikke muligt at skifte kaste.
   - Jati: Består af mange tusind Jati'er. Nye Jati'er kan opstå og kan ændre sig. Det er en måde at organisere sig på inden for sin kaste --> Historisk set ud fra hvor man bor. Jati'er eksistere også for de kasteløse.
2. Hvad betyder ordet varna, og hvordan kan man forklare dets betydning?
   - Varna betyder "farve" (på sanskrift)
   - Der er to mulige forklaringer på betydningen af varna:
   1. Arierne der indvandrede 2. årtusinder f.Kr. blev dominerende i de høje kaster og der var derfor en forskel på hudfarven fra kaste til kaste.
   2. Hver af kasterne har en bestemt og symbolsk farve. (se side.
3. Hvilke fire varnaer findes der, og hvilke opgaver har de traditionelt?

- De fire varna'er er de 4 øverste

- De tre øverste betragtes som højkastere.

 

- I Veda-tiden var det Brahminerne der sørgede for at guderne tilgodeså de troende.

4. Hvad er en Jati, og hvor mange jatier findes der?
   - Betyder fødsel --> Du fødes ind i det
   - 3000 Jatier kan inddeles i 25.000 Jatier
    
5. På hvilken måde forklare myten om Purusha at der er fire varnaer?
   - Urmennesket Purusha delte sin krop i fire i en kosmisk offerhandling. Derudfra opstod de 4 kaster.
   - 1. kaste fik hovedet, 2. kaste fik arme og hænder, 3. kaste fik lårene og 4. kaste fik fødderne

6. På hvilken måde kan begrebet Karma forklare hvilken kaste man fødes i?
   - Karma afgøre hvilken kaste man fødes ind i
   - God karma (minimal karma) = god kaste
    
7. Hvilken rolle spiller renhed og urenhed i forhold til kasterne?
   - Renheden er det højeste man kan komme og urenhed det laveste
   - Jo højere du er i kaste, jo renere bliver dit erhverv
   - Renhed og uren kan også forstås symbolsk --> God Karma = renhed. Dårlig Karma = uren.

- Urenheden er: Rituel (udelukket fra forskellige ritualer)/onitologisk (Ens væren og ens væsen)
 

8. Hvad er den korrekte betegnelse for kasteløse i dag?
   - Delitterne (undertrykte) Det de kalder sig selv
   - Tidligere: De urørlige (Da de er urene)

- Gandhis navn: Harijan (Guds børn)

9. Hvordan søger man i det indiske samfund at forbedre vilkårene for kasteløse og lavkastefolk?

- Ved at lave en reservations politik: Der bliver reserveret pladser F.eks. I skolen til de kasteløse og lavkasterne.

De gamle tekster (vedanerne) --> Minder om velsignelsesreligion

De nyere tekster (Upanishaderne) --> Minder om en frelse religion 

Intro til hinduismen

Hinduismen

Polyteisme 330 millioner forskellige guder

Monoteisme en gud hvilket ville være Brahma i hinduismen

Det overordnet problem i Hinduisme er Genfødsel  → samsara → genfødselskreds.

Genfødsel er en lidelse, man kan blive fri for, hvis man bliver genfødt  i Moksha (Moksha betyder frigørelse fra samsara), hvilket man kan blive hvis man, udføre alle sine gerninger uden begær.

Karma er ens handlinger i ens nuværende liv, men også i ens tidligere liv.

Det er ikke en gud, som bestemmer hvad man egentlige bliver genfødt som, det er nærmere en naturlov.

Hinduisme-intro

Intro: Er hinduismen en polyteistisk elle er en monoteistisk religion? Enten fokus på 330 millioner forskellige guder eller alle guder forstås ud fra Brahman-virkeligheden = alle guder udtryk for én guddommelig enhed...

·         Gruppe 1: Den ariske indvandring og Vedatiden (s. 22-24)

·         Gruppe 2: Den klassiske periode, Middelalderen og Nyere tid (s. 24-27)

·         Gruppe 3: Baggrunden for filosofien om genfødslernes kredsløb og Atman, karma og samsara (s. 29-31)

·         Gruppe 4: Brahman og moksha og Mere om reinkarnationslæren (s. 31-34)4

Skriv et sammenhængende resumé af jeres tekstuddrag. Gør det sådan, at selv dem, der ikke har læst teksten hurtigt kan forstå det vigtigste.

·         Gruppe 1: Den ariske indvandring og Vedatiden (s. 22-24)
1500 f.Kr overtog ariere magten i Nordinden ved en blanding af fredelig indvandring og krigerisk erobring.
De dominerende i Indien blev arierne, men inden de kom var det dravider der dominerede.
Hinduismen opstod som et samspil mellem de to kulturer
Sanskrit: ariernes sprog, som idag bruges i religiøse sammenhænge → sanskrit udvikler sig til hindi, som tales idag → idag tales også en række dravidske sprog - herunder tamil → engelsk tales også  da Indien har været koloniseret af briterne.
Vedatiden (1500-500 f.kr.): opkaldt efter de hellige skrifter fra denne tid (vedaer), som desuden er de ældste skrifter. Veda = viden. Vedaer fokuserer på hvordan man ofrer til guderne: de indeholder både instrukser om hvad man skal gøre og de ord man skal sige. De benyttes stadig idag = VELSIGNELSESRELIGION
Upanishaderne 800-500 f.kr.: de nye i upashinaderne er tanken om reinkarnation og interessen for mennesket som individ. Upinashad = at sætte sig ned (som i elev der sidder ved guru). Upanishaderne omhandler de helt store spørgsmål om, hvad der er afgørende i livet og hvordan man opnår frelse. Mere i retning af frelsesreligion.
Både vedaer og upanishader hører under “shruti” (det hørte).
Sutraerne: korte skrifter med instruktioner om ritualer, og sociale og religiøse pligter.
Disse hører under ”smriti” (det huskede
).Kommer en lang række upanishader og sutraer til i de følgende århundreder.   
  

·         Gruppe 2: Den klassiske periode, Middelalderen og Nyere tid (s. 24-27)

Den klassiske periode 500 f.kr.-500 e.kr

- Hinduismens identitet bliver tydeligere, hvor buddhisme og Jainismen adskiller sig.

- Vigtige hinduistiske tekster bliver nedskrevet: to epos’er( fortællende digte): Ramayana og Mahablharata samt det belærende digt Bhagavadgita

- Manus lovbog fra 200 e.kr: konkrete regler og krav for hinduer -> perspektivering til Sharia

Middelalderen 500-1500

- stor udvikling inden for hinduismen

- flere hinduistiske skrifter bliver lavet

- Puranaer digtes videre på:  fortællinger om guder og mennesker.

- resultatet bliver en udtømmelig kilde af historier om guder og mennesker.

- år 1000 à muslimsk invasion à hvorfor der er et muslimsk mindretal i Indien i dag.

- i 1200-tallet styres Nordindien af Delhi-sultanatet

Nyere tid: 1500 til nutiden.

- Delhi-sultanatet bliver erstattet af muslimske herskere ”stormogulerne”, der bygger Taj Mahal

- I 1856 bliver Indien officielt en koloni, hvor Briterne gennem kristne missioner prøver at omvende hinduisterne

- nogle hinduister tog kristne værdier til sig og brugte dem:  splittede hinduisterne i to: dem der tog nogle af de kristne værdier til sig og de nationalistiske hinduister.

- I dag er ca. 80 % af den indiske befolkning hinduer og ca. 13 % muslimer.

Gruppe 3: Baggrunden for filosofien om genfødslernes kredsløb og Atman, karma og samsara (s. 29-31)

S. 29-31

• Vedaerne (1500-800 f.kr.)
• 4 skriftsamlinger
• oprindeligt mundtligt overleveret af Brahminerne (præsterne)
• Ingen tanke om genfødsel

• Upanishaderne (800-500 f.kr.)
• 13 hellige skrifter
• Efter upanishadernes “frigivelse”
• Samfundsmæssige forandringer -> kolonisering
• Økonomisk udvikling
• Mere individualistisk tankegang

• Senere udviklet filosofi
• Skepsis over for præsternes praksis

• Atman - sjæl
• Kroppens rolle i forhold til atman
• Et værested for Atman
• Blot en klump af kød og blod

• Karma - handlingernes konsekvenser
• "klæber" til en persons atman
• Afgøre genfødslen

• Samsara - selve kredsløbet
• Den evige genfødsel
• Ifølge upanishaderne er genfødselen et problem

·         Gruppe 4: Brahman og moksha og Mere om reinkarnationslæren (s. 31-34)

Brahman: Verdenssjælen - Noget fast/konstant og ikke bundet (heller ikke af karma)

Moksha: Frigørelse fra genfødselskæden, hvorefter din atman bliver en del af brahman

Mere om reinkarnationslæren:

• Vedanta - den vigtigste filosofiske retning indenfor hinduismen i dag
• Karma virker af sig selv - lig en fysisk naturlov - ikke igennem en dømmende guddom. Karma bygger desuden på sindelagsetik (intention) ikke konsekvensetik - har til opgave at sikre retfærdighed. Tidligere liv har også indflydelse på din karma.
• Der er diskussion om hvornår man genfødes efter sin død - med det samme eller efter at have opholdt sig i et dødsrige. Hinduismen arbejder med et tredelt verdensbillede med jord, himmel og underverden.
• Dør man med dårlig karma kan man genfødes som et dyr, en plante eller en sten - indtil man har opbrugt sin karma.
• En atman er en udspaltning af brahman - derfor kan befolkningstallet i verden også stige.
• Karmaloven >< Fri vilje → Karma: Bagudrettet syn, hvor nutiden er en reaktion på fortiden. Fri vilje: Fremadrettet, hvor fremtiden kan formes af individet

07/04-15

Huntington, side 21 - 36

21

- Konflikter og vold vil også forkomme mellem stater og grupper inden for samme civilisation

- Fælles medlemskab af en civilisation reducerer sandsyndligheden for vold i situationer, hvor den ellers måtte forekomme.

- Den næste verdens krig vil stå mellem civilisationer

22 - 23

- Vesten mod resten

- Internationale beslutninger afspejler vestens interesser

- Vesten bruger internationale institutioner, militær magt og økonomiske ressourcer til at bevare deres dominans

24 

- Forskelle i magt og kamp om militær, økonomisk og institutionel magt er således en kilde til konflikt mellem Vesten og andre civilisationer.

- Forskelle mellem kultur skaber konflikter

25 - 28 

- Splittede lande - ønsker om at være en del af vesten, men med egen kultur, historie og traditioner

- eks. Tyrkiet vil være en del af EU, men deres kultur og traditioner tillader det ikke

- 3 betingelser for en om delfinering

1- politiske og økonomiske elite skal være positive
2- villig offentlighed
3- de dominerende lande i modtagerne skal sige "ja"

- Rusland er det mest splittede land.

30

"If you cant join them, beat them" (ikke vestlige lande)

31-32

Våbenkampløb - udlignelse af Vestens overlegenhed = fejlagtig
fx. side 32 linje 17-19

33

Nyt våbenkampløb = nedrustning

34

- hypoteser om hvordan vestens politik bliver nødt til at ændre sig

35

- Moderne =/ Vestliggørelse (Vesten må acceptere dette)

36

- Minus universal civilisation (Fukuyama) - søge det fælles for alle civilisationer - forståelse for andre civilisationer,

Begreber

Essentialist - Essensen af en religion

Socialkonstruktivist - Religion r blevet skabt i en bestemt periode på et bestemt tidspunkt. Flere fortolkninger.


For Huntington:

- Uforenelige essentielle forskelle
- Styrker civilisationernes identitet - skellet mellem kristne og muslimer
- Vestens manglende forståelse - minus kompromis
- Opbakning til modstand mod Muhammed tegningerne

Imod Huntington: 

- Der bliver taget afstand af muslimer
- Født og opvokset i DK (Intern)
- En person
- Ingen voldelig reaktion fra Vesten

Opsamling religionsteoretikere

Teoretikere og begreber – Alle religioner

Religionskritik – præmoderne, moderne og postmoderne

Religionskritik er kritik af religionerne.

Ø  Indefra (kristen om kristendommen, Fx Luther)

Ø  Udefra (Fx Muslim om kristendommen)

Præmoderne (1500-tallet)	Moderne (1700-tallet)	Postmoderne ( 1960’erne)
- Man gør hvad der står i de hellige tekster - Man argumenterer (man forsvarer) ud fra den hellige tekst. - Ofte bogstavelig fortolkning	- Starter i oplysningstiden får ny viden pga. videnskaben - De kristne kritiserer moral og videnskaben. - Omvendt kritiserer religionskritikerne religionens manglende evne til at sige noget om videnskab og moral - Enten-eller-tænkning	- Religion får sit comeback - En blanding af religion og videnskaben. - Religion giver tryghed - Religion bliver udviklet - Ikke stærk kritik af religion - Håb om at religionerne mødes

”www.religionskritik.systime.dk à Introduktion à overblik over religionskritik (læs mere)”

Nietzsche = moderne religionskritik

        

         Émile Durkheim (1858-1917)

 

- Individet i baggrunden, fællesskabet skaber religionen.

- Religion binder og styrker fælleskabet

- Religion og fællesskaber styrker ”gruppen”

- Effervescence betyder  ” sprudlen eller overstadighed” .  Det der betegner effervescence er at det beskriver den særlige stemning og samhørlighed, der kan opstå under ritualer ( et eksempel som ikke er religiøs kunne være stemningen, som kan opstå under en koncert eller en fodboldkamp ) Da ritualer har symbolsk betydning, deltagerne i ritualerne tage den rituelle samhørighed med sig i deres daglige liv. Men til forskel fra de ikke religiøse ritualer er det de religiøse institutioner, som hjælper til med at opretholde ritualets vigtighed. Den særlig stemning og følelse der opstå under både religiøse og ikke religiøse fælleskabe. Kan også være fodboldkampe eller koncerter. Samfundet ”bruser” over - Durkheim sammenligner det med champagne.

- ”Ligeglad” med troen på en måde, men går mere op i religionens funktion à binder fællesskabet sammen.

            Max Weber (1864-1920)

- Han mente at det er individet og individets handlinger, altså den enkle aktør er den som skaber religionen.

- Weber var optaget af at forstå Individets handlinger som rationelle og meningsskabende.

- Menneskets handling er rationelt/fornuftigt fordi man selv vil nogle ting.

- Individets forhold til religion.

- Bestemte mennesker/ledere får tildelt karisma. (Karisma = Man tillægger/giver en bestemt person en særlig autoritet.)

- Religionen udvider sig, og at det er individerne der gør det.

- Weber kan forklare religionsudvikling.

                  Samuel Huntington (1927-2008)

 

- Kan forklare: Civilisationernes  sammenstød

- Der findes nogle objektive elementer: Sprog, historie, tradition og instruktion

- 7 (måske 8) civilisationer:

- Latinamerikansk

- Slavisk ortodoks

- Hinduistiske

- Vesten à Sekulært (staten der bestemmer)

- Kongfuzianske/Sinic

- Japanske

- Islamiske à Sharia (gud bestemmer)

- (Afrikanske)

- Disse forskellige civilisationer er li med forskellige religioner.

                                                                                       ”jo tykkere stregen er jo større er konflikten”

                                                                                              

                         Fukuyama (1952)

 

- Lige efter den kolde krig (1989)

- Kommunismens mur(Berliner muren) er faldet, kommunismen taber à Vi slår (hele verdenen)  med liberalismen!

- Fukuyama tog altid fejl, han var modstander af Huntington

Deprivationsteori

- Deprivations teorien forklare hvorfor folk bliver religiøse

- Deprivationer er mangler

- Man har et underskud af et eller andet, her går religionen ind og reder dig

Socialisations teorien

- Man socialiserer sig ind i en religion, fx via forældre eller skole. Man bliver påvirket af omverdenen.