Hinduisme-intro

Intro: Er hinduismen en polyteistisk elle er en monoteistisk religion? Enten fokus på 330 millioner forskellige guder eller alle guder forstås ud fra Brahman-virkeligheden = alle guder udtryk for én guddommelig enhed...

·         Gruppe 1: Den ariske indvandring og Vedatiden (s. 22-24)

·         Gruppe 2: Den klassiske periode, Middelalderen og Nyere tid (s. 24-27)

·         Gruppe 3: Baggrunden for filosofien om genfødslernes kredsløb og Atman, karma og samsara (s. 29-31)

·         Gruppe 4: Brahman og moksha og Mere om reinkarnationslæren (s. 31-34)4

Skriv et sammenhængende resumé af jeres tekstuddrag. Gør det sådan, at selv dem, der ikke har læst teksten hurtigt kan forstå det vigtigste.

·         Gruppe 1: Den ariske indvandring og Vedatiden (s. 22-24)
1500 f.Kr overtog ariere magten i Nordinden ved en blanding af fredelig indvandring og krigerisk erobring.
De dominerende i Indien blev arierne, men inden de kom var det dravider der dominerede.
Hinduismen opstod som et samspil mellem de to kulturer
Sanskrit: ariernes sprog, som idag bruges i religiøse sammenhænge → sanskrit udvikler sig til hindi, som tales idag → idag tales også en række dravidske sprog - herunder tamil → engelsk tales også  da Indien har været koloniseret af briterne.
Vedatiden (1500-500 f.kr.): opkaldt efter de hellige skrifter fra denne tid (vedaer), som desuden er de ældste skrifter. Veda = viden. Vedaer fokuserer på hvordan man ofrer til guderne: de indeholder både instrukser om hvad man skal gøre og de ord man skal sige. De benyttes stadig idag = VELSIGNELSESRELIGION
Upanishaderne 800-500 f.kr.: de nye i upashinaderne er tanken om reinkarnation og interessen for mennesket som individ. Upinashad = at sætte sig ned (som i elev der sidder ved guru). Upanishaderne omhandler de helt store spørgsmål om, hvad der er afgørende i livet og hvordan man opnår frelse. Mere i retning af frelsesreligion.
Både vedaer og upanishader hører under “shruti” (det hørte).
Sutraerne: korte skrifter med instruktioner om ritualer, og sociale og religiøse pligter.
Disse hører under ”smriti” (det huskede
).Kommer en lang række upanishader og sutraer til i de følgende århundreder.   
  

·         Gruppe 2: Den klassiske periode, Middelalderen og Nyere tid (s. 24-27)

Den klassiske periode 500 f.kr.-500 e.kr

- Hinduismens identitet bliver tydeligere, hvor buddhisme og Jainismen adskiller sig.

- Vigtige hinduistiske tekster bliver nedskrevet: to epos’er( fortællende digte): Ramayana og Mahablharata samt det belærende digt Bhagavadgita

- Manus lovbog fra 200 e.kr: konkrete regler og krav for hinduer -> perspektivering til Sharia

Middelalderen 500-1500

- stor udvikling inden for hinduismen

- flere hinduistiske skrifter bliver lavet

- Puranaer digtes videre på:  fortællinger om guder og mennesker.

- resultatet bliver en udtømmelig kilde af historier om guder og mennesker.

- år 1000 à muslimsk invasion à hvorfor der er et muslimsk mindretal i Indien i dag.

- i 1200-tallet styres Nordindien af Delhi-sultanatet

Nyere tid: 1500 til nutiden.

- Delhi-sultanatet bliver erstattet af muslimske herskere ”stormogulerne”, der bygger Taj Mahal

- I 1856 bliver Indien officielt en koloni, hvor Briterne gennem kristne missioner prøver at omvende hinduisterne

- nogle hinduister tog kristne værdier til sig og brugte dem:  splittede hinduisterne i to: dem der tog nogle af de kristne værdier til sig og de nationalistiske hinduister.

- I dag er ca. 80 % af den indiske befolkning hinduer og ca. 13 % muslimer.

Gruppe 3: Baggrunden for filosofien om genfødslernes kredsløb og Atman, karma og samsara (s. 29-31)

S. 29-31

• Vedaerne (1500-800 f.kr.)
• 4 skriftsamlinger
• oprindeligt mundtligt overleveret af Brahminerne (præsterne)
• Ingen tanke om genfødsel

• Upanishaderne (800-500 f.kr.)
• 13 hellige skrifter
• Efter upanishadernes “frigivelse”
• Samfundsmæssige forandringer -> kolonisering
• Økonomisk udvikling
• Mere individualistisk tankegang

• Senere udviklet filosofi
• Skepsis over for præsternes praksis

• Atman - sjæl
• Kroppens rolle i forhold til atman
• Et værested for Atman
• Blot en klump af kød og blod

• Karma - handlingernes konsekvenser
• "klæber" til en persons atman
• Afgøre genfødslen

• Samsara - selve kredsløbet
• Den evige genfødsel
• Ifølge upanishaderne er genfødselen et problem

·         Gruppe 4: Brahman og moksha og Mere om reinkarnationslæren (s. 31-34)

Brahman: Verdenssjælen - Noget fast/konstant og ikke bundet (heller ikke af karma)

Moksha: Frigørelse fra genfødselskæden, hvorefter din atman bliver en del af brahman

Mere om reinkarnationslæren:

• Vedanta - den vigtigste filosofiske retning indenfor hinduismen i dag
• Karma virker af sig selv - lig en fysisk naturlov - ikke igennem en dømmende guddom. Karma bygger desuden på sindelagsetik (intention) ikke konsekvensetik - har til opgave at sikre retfærdighed. Tidligere liv har også indflydelse på din karma.
• Der er diskussion om hvornår man genfødes efter sin død - med det samme eller efter at have opholdt sig i et dødsrige. Hinduismen arbejder med et tredelt verdensbillede med jord, himmel og underverden.
• Dør man med dårlig karma kan man genfødes som et dyr, en plante eller en sten - indtil man har opbrugt sin karma.
• En atman er en udspaltning af brahman - derfor kan befolkningstallet i verden også stige.
• Karmaloven >< Fri vilje → Karma: Bagudrettet syn, hvor nutiden er en reaktion på fortiden. Fri vilje: Fremadrettet, hvor fremtiden kan formes af individet