Hvem er vi og hvad laver vi her?

Hvem er vi og hvad laver vi her? 

Hvad er Gud? Findes han? 

Jeg er selv opvokset med Islam og respekter Islam meget højt, for jeg ved hvor stærke og sande ord koranen kan inde holde. Jeg elsker også ideen om at der kun findes en Gud og ingen andre. Men jeg tror ikke på at der findes sådan en Gud, som mange muslimer har præsenteret mig (mine forældre). Altså en Gud som straffer dig for dine misgerninger eller sender dig til himmels for dine gode. 

Gud er efter min overbevisning vores bevidsthed. Bevidstheden om hvad der er rigtigt og forkert. Hvis vi tænker os om, så ved vi alle inderst inde godt hvor det er vi fejler. Der er ingen som behøver at lære os at skelne imellem dette, da vi i vores bevidsthed kender til denne videnskab. Men det er desværre blevet svært for os at komme i kontakt med vores bevidsthed, da der er så mange forskellige distraktioner. Så som vores lyster.Vi tror vi har brug for materialer for at have det godt, men ingen har nogensinde fået ro i sindet fordi de har fået en Lamborghini. Selv den bliver kedelig i længden. Vi er blevet så materialistisk at mange slet ikke engang tror på at vi har en sjæl (jeg ser sjælen som vores bevidsthed). Dette er for mig meget sørgelig at høre, for hvis vi intet sjæl havde, så var vi jo heller intet mere værd end den bil eller andet materiale vi ejer. Det er også denne tankegang som nedbryder den verden vi befinder os i. Vi behandler jo ikke hinanden som vi skal og slet ikke hvis vi ser på det helt store billede. Dette mener jeg er pga. vores distraktioner fra vores bevidsthed.

 

Så ja, både du og jeg er Gud og jeg tror på "DET" findes. Gud er ikke nogen han eller hende, Gud er en konstant tilstedeværelse i alt og alle. Så du er mig og jeg er dig. Hvordan kan vi alle forstå dette? Det er med en god bevidsthed om næstekærlighed som mange af vores religioner refererer til. (med næstekærlighed kommer forståelse for hinanden, og er det ikke tit her vi fejler?)     

Hvad laver vi så her, siden vi alle er Gud? Når vi nu er Gud, så har vi også skabt det univers i lever i, da Gud har skabt alt. Gud har skabt alt for at opleve det hele. Men hvor er spændingen i at opleve det man selv har skabt? 

Ja, det kan vel kun blive muligt ved at glemme sin tidligere intelligens og længe sig fast på andre principper, så som de fem sanser vi bliver født i. De fem sanser er en måde Gud vil opleve verden på, og det er bare "dets" måde at udfordre sig selv på.

Jeg har en tanke, om at efter vi har knækket koden til vores 3 dimensionelle verden, stopper vi med at blive genfødt i den igen. Det mener jeg at man kan når man en dag har fundet ud af at tænke ud over de 5 sanse man bliver født med. Dernæst kommer vi videre til den 4. og sådan forsætter vi end til der ikke er flere dimensioner at forstå. Til sidst ender vi med at komme tilbage til den helt store bevidstheds energikugle som vi kommer af. 

Det var så en lille introduktion til min religion.