Gud er god?

De fleste kristne har intet problem med at stå inde for deres gudsbillede. Han er både almægtig, retfærdig og uendelig god. Det har da også en smuk klang, hvis man da helt ukritisk antager at disse flotte adjektiver går uproblematisk sammen.

Det har været diskuteret i århundreder: hvordan en eksistens overhovedet kan påstås at være omnipotent. Almagt er jo i sig selv et paradoksalt begreb – et godt eksempel er at denne gud ville være i stand til at gøre alt og derfor også vil kunne skabe noget så tung at han ikke ville kunne løfte det, men så er dette jo noget guden ikke kan alligevel. Vi accepterer dog denne selvmodsigende egenskab i vores gud og man antager oven i købet samtidig at han er god – hvilket igen går hen og bliver paradoksalt.

Den græske filosof Epikur opstiller ”det ondes problem” hvori han spekulerer over, hvordan disse to egenskaber – godhed og almagt – egentlig passer sammen, når der findes ondskab i verden. Enten ser den gode Gud det onde, men er ude af stand til at gøre noget; altså er han afmægtig, eller også ser han det onde og vælger ikke at gribe ind; altså er han ondskabsfuld.

De troende vil oftest gribe fat i sidste udsagn og påstå at alt, der sker er ”Guds vilje” og at ”alt har en mening”, men fra hvor jeg står er der alligevel nogle ting som er meningsløse: naturkatastrofer, krige og sygdomme, som alle rammer tilsyneladende tilfældige og uskyldige mennesker, eller de havde måske fortjent det? For Gud er jo retfærdig…

Jeg har nogle gange svært ved at forstå, hvordan nogle mennesker kan tro på en gud, som i den grad ikke giver mening, når man først begynder at bevæge sig udover de fine floskler. Men for mange opstår behovet for at tro i det øjeblik, hvor intet giver mening. Hvor jeg ser det meningsløse mere, som modbevis på en guds eksistens søger de tilflugt i denne forestilling. Når flyet begynder at styrte tror jeg da også at de fleste, konfronteret med magtesløsheden, vil begynde at bede. Gud behøver måske ikke give mening hele tiden, mange danskere vil måske tøve med overhovedet at kalde sig troende, men min påstand er at de alle bliver religiøse, hvis de bliver bange nok – for der begynder Gud at give mening for dem.