Katarharisme er en religiøs bevægelse med sin oprindelse i det 12. århundrede. Bevægelsen var både inspireret af både kristne og gnostiske elementer. Bevægelsen opstod i Languedoc og havde sin storhedstid i det 13. århundrede.

Denne religion blev trods sin popularitet fordømt, af den romersk-katoske kirke som her mente at den kættersk kristen sekt, eller helt ude og fordømme den som en ikke kristen religion.

Grunden til at Den Romerske-katolske kirke fik sin mest grundlæggende doktrin til at kunne kalde Katharismen en kristen sekt, var af den begrundelse af at Jesus genkomst ikke blev fortalt som genopstandelsen fra graven, men derimod at han ville vende tilbage genfødt.

Som sagt var Katharismen mest udbredt i Languedoc og områderne omkring – kaldet Occitanien (det nuværende sydelige Frankrig).

I 1147 sendte Pave Eugenius lll et legat ud for at bremse Katharismens udbredelse.  Det lykkedes dog ikke og først i 1198 med Pave Innocens lll ved magten blev undertrykkelsen for alvor sat i værk.

Men dette havde minimal effekt, da man nu måtte konkludere at kirken ikke kunne bevise om der faktisk var tale om en opstandelse eller en genfødsel. Dertil måtte beslutningen tages at de skulle udryddes.

Dette førte til et 40 års langt korstog mod Katahranerne og dets allierede (adelige, befolkningen og endda Katolske biskopper).  Katahranernes sidste stand blev holdt på deres højborg Queribusborgen med 200 soldater, mod korstogets 10.000+.