”Dommedag” af Morten Rydal (5/12)

·         Indefra/udefra?

Indefra, han kritiserer dem som kalder sig kristne – han er rigtig kristen. Udgivet i det kristne tidsskrift Tidehverv

·         Hvilken rolle spiller ”Om lidt” i den danske folkekirke – og hvad mener Rydal om det?

Begravelseshymne – Rydal er imod anvendelsen af sangen og skriver let hånende ”Fik du set det, du ville” ellers er det bare ærgerligt. Ifølge Rydal: ukristelig idet den afviser/ignorerer den kristne eskatologiske tanke om genkomsten. Sangen er trøstesløs.

·         Hvad mener Rydal med ”dødskult” i Danmark?

””Tag et afdragsfrit lån!” Døden som en uundgåelig endestation – fordi vi ikke kan bevise at der er et efterliv. Carpe diem-tanken – lev før det er for sent. Intet håb om at ”mødes i himlen” og ingen frygt for straf/konsekvenser – Man skal ikke reflektere og forholde sig til en guddommelig domstol.

·         Hvordan skal denne ”Dommedag” se ud ifølge Rydal?

Som i Bibelen – Jesus skal komme at dømme levende og døde (s 24 l 5-6) – Skriftfundamentalist? Bogstavelig i sin tekstlæsning – citerer den Augsburgske Bekendelse (s 24 l 26-28).

·         Hvad mener Rydal med at ”Dommedag” er et upassende dogme?

Tabuiseret fordi det er udenfor vores kontrol og fatteevne.  Vi vil undgå konsekvenser à Dommedag! ”Ægge-billedet”: Man skal ruge over dommedag

·         I hvilke skrifter er Dommedag nævnt?

Johannes Åbenbaring, Den Augsburgske Bekendelser (artikel 17) og i de oldkirkelige bekendelser. Desuden ”et utal af salmer”

·         Hvorfor er Dommedag gledet ud af prædikenerne?

Fordi det dommedagsdogmet er blevet så tabuiseret at selv præsterne ikke ønsker at tale om det.

·         Hvad mener Rydal med, at ”En tid skal kendes på det, den ikke vil tale om”?

Tabuer er karakteristiske for hvordan tiden er – idet den viser hvordan samtidens mennesker tænker. Reflekterer samfundet: velfærd, velstand og latte-kultur = intet behov for dommedag >< deprivation

·         Hvorfor er det gået sådan, at folk ikke vil tale om Dommedag?

Der fokuseres på det gode og det vi kan kontrollere, det ”onde” og det vi ikke kan sikre os imod ignoreres og glemmes – vi er ikke vilde med konsekvenser. 

Blog indlæg

I forlængelse af Jalils blogindlæg, vil jeg ligeledes fortælle om min religion, som jeg tror mange kan genkende.

Jeg vil beskrive mig selv som kristen, men samtidig kan jeg ikke sammenlignes med hvad en ”rigtig” troende er defineret som. Jeg tænker ikke på Gud i min hverdag, men jeg har stadig en vis respekt for ham. Vi blev stort set alle opdraget med fortællingen om Gud, Jesus og Helligånden på den ene eller anden måde,  og vi er næsten alle blevet tvunget med i kirke på helligdage. Jeg elskede selv specielt julen og påsken, men jeg skulle  med i kirke inden festlighederne. Samtid er jeg døbt og konfirmeret, det vil sige jeg har bekræftet min kristne tro, men har jeg virkelig det? Jeg ved ikke selv om jeg tror på Gud, for det lyder helt ærligt som en lang godnathistorie fyldt med vildledende sætninger og fejlfortolkninger. Min tvivl kommer især frem når man ser hvordan folk kan lide, og stadig tro på der en eller flere guder der til sidst vil redde dem. Jeg beundre dem der tror, og jeg har på ingen måde noget imod hvad de tror på, men jeg tænker tit for mig selv, at de er indbildske. De mest kendte historier fra biblen er ret vilde og lyder egentlig overdrevet, men alligevel er der et eller andet der gør, at det fanger noget i folk.

Så om jeg bare går i kirke fordi resten af min familie tvinger mig, eller jeg faktisk tror på den er et svært spørgsmål. I hvert fald kommer min tro frem når jeg har brug for den. På en mærkelig måde bliver vi alle mere troende når vi har brug for hjælp, til noget vi ikke kan få hjælp til her på jorden. Specielt under dødsfald fanger troen de fleste. Vi går i kirke for at støtte dem vi holder af, men alligevel føler vi noget fælles indeni. Vi beder også til de har fået ro og er et bedre sted, og i det øjeblik tror vi, så vi kan hjælpe dem vi holdte af.

Tanken om religion som en vandrehistorie har også tit strejfet mig. Tanken om, der engang var en mand der fortalte en historie, som derefter tog overhånd og blev viderefortalt. Det er set før, men den her gang er det bare over en lidt større tidsperiode. Især når man undersøge de naturvidenskabelige teorier bag hvad der skete i biblens fortællinger, kan tanken komme. Det er en vild og underlig tanke, men jeg kan ikke få mig selv til at afvise den.

Jeg læner mig lidt hen mod at være ateist, men jeg ville være ked af at afvise religion fuldstændig, og hvis man kan blive defineret som kristen, ved at være som de nyere generationer er, vil jeg stadig kunne kalde mig det. Sammenlignet med de ældgamle kristne, synes jeg ikke selv de nyere generationers måde at være kristen er i orden (at udnytte goderne), men accepteres kun for at holde fast i de unge som troende. Det er en måde at holde fast på de mange kristne. Men det er kun min mening. I bund og grund finder vi først ud af sandheden, når det er for sent, og så må vi jo se hvad der sker.

Over and out

weber og karisma

Den menneskelige karisma, den respons vi møder og modtager fra omverdenen. Leder typen fx, en person der får os til sige god for at hans autoritet, og derved anderkender han er lederen .

Webers tre former for herredømme:

Bureaukratisk ( fx det moderne demokrati)

Traditionelt (feudalt)

Karismatisk ( anderkendelse at karisma hos leder) 

1. Forbindelse til det karismatiske herredømme: lederen er blevet karismatisk kvalitet. Det som folk tillægger personen, fx Jesus. Folk gav ham alle de titler han fik, ikke ham selv men folket. Han blev set som en kristen leder, udelukkende ved at autoriteten er givet af netop folket.
2. Hvornår bliver herredømmet en dagligdags ting: med tiden eller når lederen dør.

3. Efterfølger problemet: hvem overtager karismen efter lederen?

4. Hvordan udpeges den kvalificerede ved hjælp af?

Forskellige tekniker, samtlige handlinger der kan forbindes med det overtroiske og derved give en ide om at en højere  magt, gir ham dette privilegie.  En teknik kan være arv. Dette er fx det der splitter shia og sunni i Islam.

Det er ikke en menneskelig ting der åbenbaret Simon Peter, men Gud selv.

Jesus udpeger sin efterfølger i form af Simon Peter. For på den klippe (Peter) vil jeg bygge min kirke. Bygge/ give troen videre til Simon Peter. Med andre ord Simon Peter bliver gjort til den nye leder. Peter bliver gjort til pave ( den første)

Apostolsk succession - ubrudt række af paver = ubrudt række af karisma.

Arvemetoden bliver givet videre i form af efterfølger designation.  

Overblik over de forskellige Jesus’er

Hvor mange Jesus’er?

1)                     Matt 6,9-15 (s.8) – Den historiske Jesus, dommedags prædikant. v10, ”komme dit rige” – eskatologi

2)                     Matt 21, 1-11 (s.19) – Jesus som den nye kong David. (s. 19, l. 18). Forskellige opfattelser af, hvem er Jesus.

3)                     1 Thes 4,13-18 (s.19) – Jesus Kristus, får tilført en guddommelig egenskab. Paulus = forfatter, skriver til menighed i Grækenland – dommedag kommer snart

1 These 4,13-18, nederest s. 19

Teorien om det rationelle valg:

·      Der tilbydes en vare, frelse + trøst

Deprivationsteorien:

·      Socialdeprivation, man har mistet lederen! (Jesus=lederen)

·      Menigheden bestod af marginaliserede personer (outsidere)

o   Økonomisk deprivation

1 These 4,13-18, nederest s. 19

·      Dommedag er lige om hjørnet – v16

·      Vi, der lever endnu rykkes bort- v17

Apostlenes Gerninger 1,3-11 – s. 20

(indefra kilde)

Dommedag inden himmelfart

v7: ”det er ikke jeres sag at kende tider eller timer”

1)   Gud er almægtig

2)   Jesus mister troværdighed

3)   Dommedagen har ikke indfundet sig, men kommer som en tyv i natten

Dommedag efter himmelfart

v9: Jesus farer til himmelsk, hvor han skal dømme levende og døde

 v11: Jesus kommer tilbage på samme måde

1Thes 4,13-18: v17”Vi, der lever endnu rykkes bort”

v8: Helligånden overtager en magisk funktion fra Jesus

Karisma = en evne nogle mennesker har, som får folk til at lytte

Teori om, hvad der sker med kristendommen efter Jesus:

Karismaen skal overdrages à hvordan??

Hvem er vi og hvad laver vi her?

Hvem er vi og hvad laver vi her? 

Hvad er Gud? Findes han? 

Jeg er selv opvokset med Islam og respekter Islam meget højt, for jeg ved hvor stærke og sande ord koranen kan inde holde. Jeg elsker også ideen om at der kun findes en Gud og ingen andre. Men jeg tror ikke på at der findes sådan en Gud, som mange muslimer har præsenteret mig (mine forældre). Altså en Gud som straffer dig for dine misgerninger eller sender dig til himmels for dine gode. 

Gud er efter min overbevisning vores bevidsthed. Bevidstheden om hvad der er rigtigt og forkert. Hvis vi tænker os om, så ved vi alle inderst inde godt hvor det er vi fejler. Der er ingen som behøver at lære os at skelne imellem dette, da vi i vores bevidsthed kender til denne videnskab. Men det er desværre blevet svært for os at komme i kontakt med vores bevidsthed, da der er så mange forskellige distraktioner. Så som vores lyster.Vi tror vi har brug for materialer for at have det godt, men ingen har nogensinde fået ro i sindet fordi de har fået en Lamborghini. Selv den bliver kedelig i længden. Vi er blevet så materialistisk at mange slet ikke engang tror på at vi har en sjæl (jeg ser sjælen som vores bevidsthed). Dette er for mig meget sørgelig at høre, for hvis vi intet sjæl havde, så var vi jo heller intet mere værd end den bil eller andet materiale vi ejer. Det er også denne tankegang som nedbryder den verden vi befinder os i. Vi behandler jo ikke hinanden som vi skal og slet ikke hvis vi ser på det helt store billede. Dette mener jeg er pga. vores distraktioner fra vores bevidsthed.

 

Så ja, både du og jeg er Gud og jeg tror på "DET" findes. Gud er ikke nogen han eller hende, Gud er en konstant tilstedeværelse i alt og alle. Så du er mig og jeg er dig. Hvordan kan vi alle forstå dette? Det er med en god bevidsthed om næstekærlighed som mange af vores religioner refererer til. (med næstekærlighed kommer forståelse for hinanden, og er det ikke tit her vi fejler?)     

Hvad laver vi så her, siden vi alle er Gud? Når vi nu er Gud, så har vi også skabt det univers i lever i, da Gud har skabt alt. Gud har skabt alt for at opleve det hele. Men hvor er spændingen i at opleve det man selv har skabt? 

Ja, det kan vel kun blive muligt ved at glemme sin tidligere intelligens og længe sig fast på andre principper, så som de fem sanser vi bliver født i. De fem sanser er en måde Gud vil opleve verden på, og det er bare "dets" måde at udfordre sig selv på.

Jeg har en tanke, om at efter vi har knækket koden til vores 3 dimensionelle verden, stopper vi med at blive genfødt i den igen. Det mener jeg at man kan når man en dag har fundet ud af at tænke ud over de 5 sanse man bliver født med. Dernæst kommer vi videre til den 4. og sådan forsætter vi end til der ikke er flere dimensioner at forstå. Til sidst ender vi med at komme tilbage til den helt store bevidstheds energikugle som vi kommer af. 

Det var så en lille introduktion til min religion.    

 

4/1 Den historiske og mytologiske Jesus

Referat 

eskatologien læren om den sidste tid (verdens undergang)

1. Jesus fra Betlehem?

Jesus blev født i Betlehem, og Nedstammer fra kong davids slægt, hvor Betlehem er kong Davids by.

2. Hvem var Johannes døberen? 

Han var en eskatologisk prædiker, Dvs. at han prædiker om de sidste tider, han døbt folk ude i ørknen blandt andet Jesus, han valgte at døbe folket for at rense dem. 

Han er kendte fra sankt-hans, begrund af fra sankt-hans går man de mørke tider i møde, indtil Jesus kom til, hvor man begynde at gå de lyse tider i møde.

3. Hvordan levede Jesus med sin 12 disciple?

Hans apostle skulle leve ligesom ham ejendomsløse, og fik husly for at frelse folket.

De 12 disciple var outsider fra  samfundet, og havde en jalousi iblandt dem, også skulle de acceptere eskatologien.

4. hvordan kan man vurdere, at de kristne mente at de var de nye pagt folk? 

Tiderne før Jesus med den gamle pagt fra Abraham, er fra de 12 stammer som i den nye pagt er blevet til 12 disciple, da Jesus kommer til sender han nemlig 12 repræsentanter ud, for at vise den nye pagt, som nu betegnes som de 12 disciple. 

5. Hvad er en afgørende afgørelse på apostlenes virke?

Der er 2 forståelser for Jesus, 1# den historiske Jesus som snakker om en profeti om at jorden går under, og at der skal komme en menneske søn ”som ikke er Jesus”, 

2# Myten om Jesus, der var de over bevidst om, at han var Massias efter korsfæstelsen ”genopstandelsen”.

  

Kulturkristne

En kultur kristne person er kristne personer, som kun er kristne begrund af persons bagrund, og for at deltage i de kristne begivenheder, så som jul, konfirmation, dåb, begravelse og vielse i en kirke osv. den kultur kristne person er altså ikke en person, som renfaktisk tror specielt meget på kristendommen, lever derfor bare efter de forskellige formelle og uformelle samfundsnormer, hvor nogen af den egentlige går igen fra de 10 bud, så som du må ikke stjæle, du må ikke begå drab, som er formelle normer, men også uformelle normer som at, du ikke må begære din næstes hus og

hustru, så selv om man ikke lever efter de kristne ideologier, så lever man stadig under de samme love, så den kulturkristne og kristne person, ville man ikke rigtigt kunne kende forskel på ud over at, den stærkt troende kristne person, ville typisk møde op til gudstjenster i kirken hver søndag.

Det Danske samfund er i dag præet rigtige meget af kristendommen, hvilket også er forståligt nok, da kristendommen har være i Danmark i lige knap tusind år,

Ene

31-10-14: Dan 7, 9-14

Dan 7, 9-14 = Daniels bog, kapitel 7, vers 9-14

 

-          Teksten er fra ca. 200 år f.kr. 

-          Viticinuum ex. Eventum = En profeti efter begivenheden har fundet sted. Det kan give den effekt at man kan ændre synsvinklen til ens fordel, fx til kristendommens fordel. For at give det en hvis troværdighed. Den første del af profetien er sket og var sand, så derfor må den del af profetien der ikke er sket, også være sand.

-          Teksten er set indefra. Den er fra biblen. (En helligtekst kan godt være udefra, det kan fx være at den er skrevet af en der er konverteret.)

Afsnits inddeling af teksten:

-          V9-v10: Beskrivelse af Gud (den højest rangerende i hierarkiet) Hans trone flammer af ild, hans klæder var hvide som sne, hans hår var rent som uld.

-          V11-v12: Ofring = dyret blev dræbt. De andre dyrs levetid blev begrænset. (Babylonerne)

-          V13-v14: Dan/Daniel er en profet. Ud fra et nattesyn profeterer han at der vil komme en, som ser ud som en menneskesøn og han vil komme med himlens skyer.

-          Herredømme, ære og kongerige blev givet ham(Ny Messias/Jesus) af = han bestemmer over hele verden.

-          Jøderne forventer at det er en ny Kong david der vil blive sendt fra himlen (en messias, kong davids efterfølger)

29.10.14

Religion                                                                                                                     29.10.14

Side 4-5:

1.      Hvad er religionssociologi?

-          Religion er et produkt af individ og samfund.

-          Undersøges f.eks. gennem interviews, feltarbejde og spørgeskemaer.  

2.      Hvad betegner "effervescence"?

-          Den særlig stemning og følelse der opstå under både religiøse og ikke religiøse fælleskabe.

-          Kan også være fodboldkampe eller koncerter.

-          Samfundet ”bruser” over - Durkheim sammenligner det med champagne.

3.      Hvilken betydning har grupper i forhold til religion?

-   Ifølge Durkheim ville der uden grupper ikke være nogen religion, fordi religion er skabt af fællesskabet.

-          Følelsen af noget ”større” – det er i virkeligheden gruppen og ikke gud.

-          Det handler om hvad folk gør, ikke hvad de tror på.

4.      Hvad var Weber optaget af at forstå?

-          Individets handlinger som rationelle og meningsskabende.

-          Menneskets handling er rationelt/fornuftigt fordi man selv vil nogle ting.

-          Individets forhold til religion.

5.      Hvilken rolle har det enkelte menneske i forhold til religionen som system hos Weber?

-          Han mener at det enkelte menneskes handling har betydning, dog ikke altid bevidst.

-          Individet ændrer og skaber religionen.

-          Vi hjælper alle sammen til med at skubbe til religionen, men nogen er længere fremme end andre.

Idealtype: At putte individerne i kasser. For at beskrive individer bruges der stereotyper og generaliseringer.

Eskatologi: Læren om de sidste tider. I kristendommen handler det om Jesus som kommer ned for at dømme os.

Den jødiske apokalyptik: Den afslørende viden.

Dekalogen (De ti bud) ifølge Weber og Durkheim:

Durkheim:

-          Loven danner fællesskabet.

-          1. bud ”du må ikke have andre guder end mig” - truer fællesskabet. Monoteisme opstod for at få et samlingspunkt.

-          Alle budene handler om at undgå brud i fællesskabet.  

Weber:

-          Gud åbenbarede sig kun for Moses, og det blev derefter hans pligt at bringe religionen videre til jøderne (individet=vigtigt).