fredag den 5. december 2014

”Dommedag” af Morten Rydal (5/12)


·         Indefra/udefra?
Indefra, han kritiserer dem som kalder sig kristne – han er rigtig kristen. Udgivet i det kristne tidsskrift Tidehverv
·         Hvilken rolle spiller ”Om lidt” i den danske folkekirke – og hvad mener Rydal om det?
Begravelseshymne – Rydal er imod anvendelsen af sangen og skriver let hånende ”Fik du set det, du ville” ellers er det bare ærgerligt. Ifølge Rydal: ukristelig idet den afviser/ignorerer den kristne eskatologiske tanke om genkomsten. Sangen er trøstesløs.
·         Hvad mener Rydal med ”dødskult” i Danmark?
””Tag et afdragsfrit lån!” Døden som en uundgåelig endestation – fordi vi ikke kan bevise at der er et efterliv. Carpe diem-tanken – lev før det er for sent. Intet håb om at ”mødes i himlen” og ingen frygt for straf/konsekvenser – Man skal ikke reflektere og forholde sig til en guddommelig domstol.
·         Hvordan skal denne ”Dommedag” se ud ifølge Rydal?
Som i Bibelen – Jesus skal komme at dømme levende og døde (s 24 l 5-6) – Skriftfundamentalist? Bogstavelig i sin tekstlæsning – citerer den Augsburgske Bekendelse (s 24 l 26-28).
·         Hvad mener Rydal med at ”Dommedag” er et upassende dogme?
Tabuiseret fordi det er udenfor vores kontrol og fatteevne.  Vi vil undgå konsekvenser à Dommedag! ”Ægge-billedet”: Man skal ruge over dommedag
·         I hvilke skrifter er Dommedag nævnt?
Johannes Åbenbaring, Den Augsburgske Bekendelser (artikel 17) og i de oldkirkelige bekendelser. Desuden ”et utal af salmer
·         Hvorfor er Dommedag gledet ud af prædikenerne?
Fordi det dommedagsdogmet er blevet så tabuiseret at selv præsterne ikke ønsker at tale om det.
·         Hvad mener Rydal med, at ”En tid skal kendes på det, den ikke vil tale om”?
Tabuer er karakteristiske for hvordan tiden er – idet den viser hvordan samtidens mennesker tænker. Reflekterer samfundet: velfærd, velstand og latte-kultur = intet behov for dommedag >< deprivation
·         Hvorfor er det gået sådan, at folk ikke vil tale om Dommedag?

Der fokuseres på det gode og det vi kan kontrollere, det ”onde” og det vi ikke kan sikre os imod ignoreres og glemmes – vi er ikke vilde med konsekvenser.